Der er meget snak om hvordan vi i Danmark skal finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden, skal vi forvente mindre eller løbe stærkere eller arbejde tidligere og længere?
Jeg syntes også man burde spørge den kommende ældre byrde om de ikke syntes de har en væsentlig del af ansvaret for at finansiere deres egen alderdom efter at have haft et liv hvor de kunne:
- Få lige den uddannelse de gerne ville have.
- Få lige det job de havde lyst til.
- Belåne den danske stat til op over begge øre.
- Tjene millioner på de stigende ejendomspriser.
- Realisere sig selv blive skilt tage sabbat år og vælge enten ikke at få børn eller at få bare et eller to så det ikke tog for meget af deres frihed.
- Skabe det største integrationsproblem Danmark har haft, ved i så mange år at lukke øjnene for at der overhovedet var et problem fordi det ikke var rart at snakke om.
- Vi skal også lige huske at efterlønnen blev oprettet for at de kunne komme i arbejde da de var unge.
Hvordan kan denne generation nu forvente at deres børn og børnebørn skal give afkald på alle disse goder og få overstået deres ungdom så hurtigt som muligt så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og forsørge deres forældre de næste 30-40år?
Hvorfor er det nu helt klart for alle at det er ungdommens eget ansvar at spare op til alderdommen?
Hvem skal betale for deres velfærd?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar